Gødningsprøver og orm hos heste – målrettet parasitkontrol

Bindslev dyrehospital

Indvoldsparasitter findes i mange hestehold, men det betyder ikke, at alle heste skal behandles med ormemiddel på samme tidspunkt.

Hos Bindslev Dyrehospital arbejder vi med en målrettet parasitstrategi, hvor gødningsprøver, hestens alder, sygdomshistorik og forholdene i hesteholdet indgår i vurderingen.

Formålet er at beskytte hesten mod parasitrelateret sygdom og samtidig begrænse unødvendig brug af ormemidler og udvikling af resistens.

Hvilke indvoldsparasitter findes hos heste?

Små blodorm (cyathostominer)

Små blodorm er blandt de mest almindelige indvoldsparasitter hos voksne heste.

Larverne kan opholde sig i tarmvæggen, hvor de i nogle tilfælde kan ligge i en hvilende tilstand.

Ved massiv fremkomst af larver kan der udvikles alvorlig tarmsygdom.

Store blodorm (Strongylus vulgaris)

Store blodorm er særligt vigtige, fordi larverne kan vandre gennem blodkarrene, blandt andet dem, der forsyner tarmen.

Infektionen kan medføre skader på blodkar og i alvorlige tilfælde bidrage til alvorlige koliktilstande.

Spolorm (Parascaris spp.)

Spolorm ses især hos føl og ungheste.

Kraftige infektioner kan give dårlig trivsel, væksthæmning, luftvejssymptomer under larvevandring og i alvorlige tilfælde tarmforstoppelse.

Bændelorm

Bændelorm kan forekomme hos heste og er blandt andet forbundet med forandringer omkring overgangen mellem tyndtarm og blindtarm.

Almindelig gødningsægoptælling er ikke en pålidelig metode til at udelukke bændelorm.

Hestens haleorm

Haleorm kan give kløe omkring endetarmen og medføre, at hesten gnubber halen.

Diagnosen stilles typisk ved undersøgelse for æg omkring endetarmsåbningen og ikke ved almindelig ægoptælling.

Hvad viser en gødningsprøve?

Ved en gødningsundersøgelse kan vi undersøge, om hesten udskiller parasitæg.

En kvantitativ ægoptælling angives ofte som EPG (Eggs Per Gram), altså antal æg pr. gram gødning.

Resultatet kan bruges til at vurdere, hvor meget den enkelte hest bidrager til smitten på folden.

En lav EPG betyder dog ikke nødvendigvis, at hesten er fri for parasitter.

Hvad er forskellen på ægoptælling og larvedyrkning?

Ægoptælling: Viser mængden af bestemte parasitæg i gødningen.

Larvedyrkning: Bruges til at udvikle og identificere larver fra strongylideæg og kan blandt andet hjælpe med at undersøge for store blodorm.

Ved almindelig ægoptælling kan æg fra små og store strongylider ikke pålideligt skelnes fra hinanden.

Derfor kan larvedyrkning eller relevante molekylære analyser være nødvendige, hvis man ønsker at undersøge for Strongylus vulgaris.

Hvorfor er hestens alder vigtig?

Parasitsammensætningen og hestens immunitet ændrer sig med alderen.

Føl og ungheste er mere udsatte for blandt andet spolorm, mens voksne heste typisk har en mere stabil immunitet over for visse parasitter.

Alderen har derfor betydning for både prøvetagning, valg af ormemiddel og planlægning af kontrol.

Hvorfor skal vi undgå unødvendige ormekure?

Parasitter kan udvikle resistens over for ormemidler.

Det betyder, at et præparat gradvist kan miste sin effekt mod bestemte parasitpopulationer.

Resistens kan ikke forebygges ved blot at skifte mellem handelsnavne, hvis præparaterne indeholder samme aktive stof.

En ansvarlig strategi tager udgangspunkt i korrekt diagnostik, relevante behandlinger og kontrol af behandlingseffekten.

Hvordan vurderes behovet for behandling?

Hos voksne heste kan EPG indgå som et vigtigt redskab ved udvælgelse af heste til behandling.

Grænseværdier, eksempelvis omkring 200–250 EPG, anvendes i nogle strategier, men må ikke stå alene.

Beslutningen afhænger også af alder, parasitart, tidligere fund, kliniske symptomer, årstid og forholdene i hesteholdet.

Ved mistanke om bestemte parasitter kan behandling være relevant, selvom en almindelig ægoptælling er lav.

Kontrol efter ormekur

Ved mistanke om utilstrækkelig behandlingseffekt kan der foretages en ny ægoptælling efter et passende interval.

Tidspunktet afhænger blandt andet af det anvendte præparat og den parasit, der undersøges for.

En sådan kontrol kan være med til at afdække mulig resistens.

Hvordan reducerer man smitten på foldene?

God foldhygiejne er en vigtig del af parasitkontrollen.

Vi anbefaler blandt andet:

  • Regelmæssig fjernelse af gødning fra foldene, gerne mindst to gange ugentligt.
  • Undgå overbelægning.
  • Planlæg foldskifte og afgræsning.
  • Vær opmærksom på nye heste i flokken.
  • Undgå at sprede frisk hestegødning på græsningsarealer.
  • Tilpas strategien til hesteholdets sammensætning.

Sådan afleverer du en gødningsprøve

Tag en lille mængde frisk gødning og læg den i en ren, tætsluttende pose.

Skriv tydeligt hestens navn og relevante oplysninger på prøven.

Prøven bør opbevares køligt, men ikke fryses, og afleveres hurtigst muligt efter vores anvisninger.

Ved større hestehold anbefaler vi, at prøvetagningen planlægges samlet.

Parasitrådgivning hos Bindslev Dyrehospital

Vi hjælper både den enkelte hesteejer og større hestehold med at tilrettelægge en målrettet ormestrategi.

Vi lægger vægt på at kombinere laboratorieundersøgelser, hestens alder og foldmanagement, så behandlingen bliver så præcis og ansvarlig som muligt.