Forfangenhed, også kaldet laminitis, er en alvorlig og smertefuld sygdom i hovens lamelvæv.
Lamelvævet er med til at fastholde hovbenet inde i hovkapslen. Ved forfangenhed påvirkes dette væv, og i alvorlige tilfælde kan hovbenets position ændres.
Forfangenhed skal altid betragtes som en akut tilstand.
Forfangenhed kan opstå af flere forskellige årsager.
En stor del af tilfældene er forbundet med hormonelle og stofskiftemæssige forstyrrelser.
De vigtigste risikofaktorer omfatter:
Insulindysregulering og EMS: Heste med forhøjet eller uhensigtsmæssigt reguleret insulin har øget risiko for forfangenhed.
PPID: En hormonel sygdom, der især ses hos ældre heste, og som kan være forbundet med øget risiko for forfangenhed.
Alvorlig systemisk sygdom: Eksempelvis kraftig inflammation, blodforgiftning eller komplikationer efter tilbageholdt efterbyrd.
Overbelastning: I særlige tilfælde kan forfangenhed udvikles i et ben, der gennem længere tid bærer unormalt meget vægt på grund af skade i det modsatte ben.
Græs og foder med højt indhold af letfordøjelige kulhydrater kan være en vigtig udløsende faktor hos heste, der i forvejen har insulindysregulering.
Typiske symptomer kan være:
Forfangenhed kan ramme både for- og baghove, og symptomerne kan være meget diskrete i begyndelsen.
Vi foretager en klinisk undersøgelse med fokus på hestens bevægelse, hovene og graden af smerte.
Undersøgelsen kan omfatte:
Røntgen kan blandt andet anvendes til at vurdere hovbenets placering i hovkapslen og til at planlægge korrekt hovstøtte og beskæring.
Behandlingen skal iværksættes hurtigt.
Den kan blandt andet omfatte:
Hesten bør ikke tvinges til motion under den akutte fase.
Fodringen skal tilpasses den enkelte hest.
Ved insulindysregulering vil det ofte være nødvendigt at begrænse indtaget af sukker og stivelse.
Grovfoderet skal samtidig sikre tilstrækkelig fibertilførsel og må ikke begrænses så kraftigt, at hestens fordøjelse og velfærd kompromitteres.
Ved overvægt kan et kontrolleret vægttab være en vigtig del af den langsigtede behandling.
Prognosen afhænger blandt andet af sygdommens alvor, hvor hurtigt behandlingen iværksættes, og om hovbenet har ændret position.
Nogle heste kommer sig godt, mens andre udvikler kroniske hovforandringer og har behov for langvarig behandling og særlig hovpleje.
Ved mistanke om forfangenhed skal hesten holdes i ro på et blødt underlag, og dyrlægen kontaktes straks.
Bindslev Dyrehospital – 98 93 88 99.
