Forfangenhed hos heste – symptomer, årsager og behandling

Bindslev dyrehospital

Forfangenhed, også kaldet laminitis, er en alvorlig og smertefuld sygdom i hovens lamelvæv.

Lamelvævet er med til at fastholde hovbenet inde i hovkapslen. Ved forfangenhed påvirkes dette væv, og i alvorlige tilfælde kan hovbenets position ændres.

Forfangenhed skal altid betragtes som en akut tilstand.

Hvad er årsagen til forfangenhed?

Forfangenhed kan opstå af flere forskellige årsager.

En stor del af tilfældene er forbundet med hormonelle og stofskiftemæssige forstyrrelser.

De vigtigste risikofaktorer omfatter:

Insulindysregulering og EMS: Heste med forhøjet eller uhensigtsmæssigt reguleret insulin har øget risiko for forfangenhed.

PPID: En hormonel sygdom, der især ses hos ældre heste, og som kan være forbundet med øget risiko for forfangenhed.

Alvorlig systemisk sygdom: Eksempelvis kraftig inflammation, blodforgiftning eller komplikationer efter tilbageholdt efterbyrd.

Overbelastning: I særlige tilfælde kan forfangenhed udvikles i et ben, der gennem længere tid bærer unormalt meget vægt på grund af skade i det modsatte ben.

Græs og foder med højt indhold af letfordøjelige kulhydrater kan være en vigtig udløsende faktor hos heste, der i forvejen har insulindysregulering.

Symptomer på forfangenhed

Typiske symptomer kan være:

  • Kort, stikkende eller forsigtig gang.
  • Modvilje mod at vende på hårdt underlag.
  • Øget digitalpuls ved koden.
  • Varme hove.
  • Vægtskift mellem benene.
  • Modvilje mod at bevæge sig.
  • En karakteristisk stilling, hvor hesten forsøger at aflaste forhovene.
  • Smerter ved belastning.

Forfangenhed kan ramme både for- og baghove, og symptomerne kan være meget diskrete i begyndelsen.

Hvordan undersøger vi forfangenhed?

Vi foretager en klinisk undersøgelse med fokus på hestens bevægelse, hovene og graden af smerte.

Undersøgelsen kan omfatte:

  • Vurdering af digitalpuls og hovtemperatur.
  • Undersøgelse med visitertang.
  • Vurdering af hestens bevægelse, når det er forsvarligt.
  • Røntgenundersøgelse af hovene.
  • Blodprøver for at undersøge for EMS eller PPID.

Røntgen kan blandt andet anvendes til at vurdere hovbenets placering i hovkapslen og til at planlægge korrekt hovstøtte og beskæring.

Behandling af forfangenhed

Behandlingen skal iværksættes hurtigt.

Den kan blandt andet omfatte:

  • Smertestillende og antiinflammatorisk behandling.
  • Blødt og støttende underlag.
  • Individuelt tilpasset hovstøtte.
  • Samarbejde med beslagsmed.
  • Kontrolleret fodring.
  • Undersøgelse og behandling af eventuel underliggende hormonel sygdom.

Hesten bør ikke tvinges til motion under den akutte fase.

Fodring af en forfangen hest

Fodringen skal tilpasses den enkelte hest.

Ved insulindysregulering vil det ofte være nødvendigt at begrænse indtaget af sukker og stivelse.

Grovfoderet skal samtidig sikre tilstrækkelig fibertilførsel og må ikke begrænses så kraftigt, at hestens fordøjelse og velfærd kompromitteres.

Ved overvægt kan et kontrolleret vægttab være en vigtig del af den langsigtede behandling.

Kan en forfangen hest blive rask?

Prognosen afhænger blandt andet af sygdommens alvor, hvor hurtigt behandlingen iværksættes, og om hovbenet har ændret position.

Nogle heste kommer sig godt, mens andre udvikler kroniske hovforandringer og har behov for langvarig behandling og særlig hovpleje.

Ved mistanke om forfangenhed skal hesten holdes i ro på et blødt underlag, og dyrlægen kontaktes straks.

Bindslev Dyrehospital – 98 93 88 99.