Når du/din familie har bestemt sig for at anskaffe sig en hvalp/killing, er der nogle overvejelser man bør gøre sig:
Det er en god ide, at søge oplysninger om den race, man påtænker at anskaffe sig.
Anvendelsen af en race – jagthund, brugshund, vagthund, selskabshund mv. – kan hurtigt give et fingerpeg om, hvad hunden kræver – og giver.
Katte er generelt meget individuelle dyr – racekatte har alle deres særpræg. Fælles for alle katte er dog evnen (og glæden) ved at udvise jagtadfærd – indekatte har således et behov for stimulering med leg.
Der findes mange informationer på www.ddd.dk, www.dkk.dk, www.racekatten.dk, www.darak.dk – søg blot på internettet!
En hund/kat er en vidunderlig ven – men også af og til en krævende ven. Tænk over hvor meget tid du har til overs – husk at alle dyr – nogle mere end andre – kræver aktivering og opmærksomhed.
Der er udgifter til selve anskaffelsen, men derudover er der udgifter til foder, forsikring (ansvarsforsikring/sygeforsikring) evt. neutralisering, mærkning, vaccination, træning osv. – det er en god ide at indregne disse udgifter i budgettet.
Når vi vaccinerer hunde og katte er det for at undgå en række smitsomme sygdomme.
Hvalpe vaccineres i 8 og 12 ugers alderen. (basisvaccination) – Herefter årlig revaccination
Hvalpen er da beskyttet imod hundesyge, parvovirus, hepatitis (leverbetændelse), parainfluenza (kennelhoste – virus) og leptospirose.
Ved ophold i kennel el. lign. anbefaler vi desuden vaccination mod bordetella (kennelhoste – bakterie)
Killinger vaccineres i 12 og 16 ugers alderen. (basisvaccination) – Herefter årlig revaccination
Katten bliver vaccineret mod kattesyge, katteinfluenza, clamydia, calicivirus og leukæmi.
Rabies vaccination – som er påkrævet ved udlandsrejser – indgår ikke i det normale vaccinationsprogram. Der kan tidligst vaccineres ved 12 ugers alderen. www.fvst.dk.
Man kan chip-mærke. Mærkningen registreres i hunderegisteret.
Chipsen er en lille cylinder med en entydig kode, som skydes ind under nakkehuden med en kanyle. Øre/lysketatovering er en tatovering – ligeledes med en entydig kode.
Mærkningen vil oftest være foretaget hos opdrætter, og i dag er de fleste hunde chipset. Hos os anvender vi også normalt chipsning som mærkning. Man skal også være opmærksom på, at fra sommeren 2011 kræves der chipsning som mærkning, såfremt man skal rejse udenlands med hunden. Er hunden ikke chipset fra opdrætter, påhviler dette den nye ejer.
HUSK: ved flytning/overgivelse til ny ejer – meld det til hunderegisteret.
Katte kan ligesom hunde både chipses og øretatoveres. Der findes endnu ingen lovgivning som kræver katte mærket – men vi syntes det er en rigtig god ide. Katte kan registreres i katteregisteret.
Kattene bliver oftest øretatoveret (mange racekatte chipses dog). Øretatoveringen foretages ofte i forbindelse med neutralisationen. En øretatovering betyder større chancer for at en bortløben/tilskadekommen kat kan kobles sammen med sin ejer – og at vi, hvis vi får katten tilskadekommet ind – kan tage beslutningen om behandling contra aflivning i fællesskab med ejeren – og ikke står alene med beslutningen.
HUSK: ved flytning/overdragelse til ny ejer – meld det til katteregisteret.
Flere og flere tager deres hund/kat med på udlandsrejser – også her er der nogle praktiske forhold, man bør være opmærksom på:
Generelt frarådes det af myndighederne at man tager udenlandske (gade) hunde med hjem.
Specielt i Sydeuropa findes mange smitsomme sygdomme, som kan være farlige for hund/ejer.
Støt i stedet Dyreværnsorganisationer i det pågældende land – og hvis du alligevel fristes – så sørg for kun at modtage et dyr, som med sikkerhed er kontrolleret af pålidelige organisationer!
Ormekure er receptpligtig medicin. Du kan derfor kun få ormekur til din hund/kat gennem en dyrlæge.
At ormekure er receptpligtige, skyldes at vi her i landet har en tradition for en restriktiv lovgivning, således at problemer med resistens undgåes både, hvad angår ormemidler og selvfølgelig også antibiotika. Reglerne kan af og til syntes besværlige, men er generelt til for at sikre, at vi også fremadrettet kan behandle infektioner.
Generelt er reglen at dyrlægen skal tilse dyret før en ormekur kan ordineres. Vi anbefaler også undersøgelse af fæcesprøver for at sikre, at behandlingen er målrettet den rigtige diagnose.
Myndighederne fører kontrol med vores medicinudlevering og overtrædelse medfører bøder af anseelig størrelse.
Vi vil meget gerne have en henvendelse fra dig, hvis du har mistanke om ormeinfektion hos din hund/kat. Såfremt du planlægger drægtighed hos din hund/kat, eller har fået hvalpe/killinger vil vi også gerne hjælpe dig med at planlægge ormebehandlingen.
Der kan være mange grunde til at vælge at kastrere/sterilisere sin hund – eller at lade være !
Der kan være tale om praktiske problemer f. eks. både tæve/hanhund i familien, eller sygdomsmæssige problemer (kryptorcisme hos hanhund, livmoderbetændelse hos hunhund).
Sterilisation
Hunde kan steriliseres allerede fra 6 mdr. alderen. Såfremt man steriliserer hunden før første løbetid, ellers evt. imellem 1. og 2. løbetid nedsætter man risikoen for mammaetumores (brystkræft). Ved tidlig sterilisation vil kroppens udvikling dog ændres. Nogle hunde kan få ”ulden” pels efter sterilisation. Skal sterilisation ske efter løbetid, anbefales det at vente til 3-4 måneder efter løbetiden.
Efter sterilisation bør man passe på med vægten – fodermængden skal i gennemsnit være 80 % af den tidligere fodermængde.
Vi anbefaler ikke p-sprøjter, da disse giver anledning til mammaetumores (brystkræft) og øger risikoen for livmoderbetændelse.
Kastration
Man kan kastrere hunden helt ned til 3-4 måneders alderen, men vi anbefaler, at man venter til omkring 9-12 måneders alderen. Tidlig kastration kan i nogle tilfælde afhjælpe problemer hos aggresssive hunde, men det er meget vigtigt, at man samtidig forsøger at afhjælpe adfærdsmæssige problemer via terapi. Tidlig kastration vil også bevirke ændringer i kroppens udvikling og ”ulden” pels. Pas også her på med vægten.
Sterilisation
Katte kan steriliseres fra 6 måneders alderen og når vægten er ca. 2 kg. Da katte kommer i løbetid fra sidst i januar, kan det være nødvendigt at give p-piller indtil katten er gammel nok/og stor nok til sterilisation.
En hunkat der har født – og som ikke ønskes drægtig igen, skal enten holdes inde, eller også påbegynde p-piller i den første uge efter fødsel, ellers er der risiko for en ny drægtighed. Sterilisationen kan foretages, når killingerne er fravænnet.
P-piller anbefales generelt ikke – og i så fald kun i kortere tid – de giver anledning til mammaetumores (brystkræft) og livmoderbetændelse.
Kastration
Katte kan kastreres fra 6 mdr. alderen og når vægten er 2 kg. Man bør dog være opmærksom på, at en hankat ofte vil begynde at strejfe sidst i januar, selv om den ikke er så gammel.
Både hos hun- og hankat bør man være opmærksom på nedsat foderbehov efter neutralisation.
Vi anbefaler, at man i forbindelse med neutraliseringen får øremærket (evt. chipset) og vaccineret sin kat, såfremt dette ikke allerede er sket.
Du har lavet en aftale om operation eller indlæggelse til en undersøgelse – hvad sker der så nu ?
Hvis hunden/katten skal i narcose skal du sørge for, at den er fastende. Dyret må gerne få vand. Det er vigtigt, at du ikke giver dyret mad fra aftenen før narcosen – ellers er der risiko for at dyret kan blive kvalt ved opkastninger. Husk at lukke katten inde – så den ikke fanger en mus. Vi tilbyder at indlægge din kat dagen før operationen, hvis det er vanskeligt på anden vis at sikre at katten er fastende.
Hunden/katten afleveres normalt om morgenen – her aftaler vi, hvad der skal ske.
Når du tager hjem beder vi om et telefonnummer, som vi altid kan træffe dig på, hvis der skulle forekomme uforudsete spørgsmål under indlæggelsen.
Hunden vil oftest få en beroligende indsprøjtning – katte bedøves først senere – og derefter indlægges dyret.
Når hunden/katten er vågen igen – oftest i løbet af eftermiddagen, og er klar til afhentning, vil vi enten aftale et tidspunkt – eller ringe til dig – så I atter kan komme hjem – sammen.
Efter din hund/kat har været bedøvet er det naturligt at den de første dage er noget nedstemt. Dette fortager sig naturligvis efterhånden afhængigt af dyrets tilstand før operationen. Især det første døgn vil være præget af eftervirkningerne af narcosen – og dyret vil sove meget.
Når du kommer hjem, bør du anbringe dyret i rolige og varme omgivelser. Er dyret ikke sikker på benene, så sørg for et leje på gulvet. Man må gerne tilbyde vand og foder ved hjemkomsten, men kun i små portioner, da dyret kan have kvalme. Kaster dyret op – så vent med at tilbyde foder indtil næste dag.
Hvis der er klippet på et/begge forben, er det fordi blodåren på benet, har været anvendt til injektion af bedøvelse/ilæggelse af drop. Er der hoste, kan dette skyldes irritation fra tubus (den slange der har været ilagt luftrøret for at tildele ilt).
Hunde luftes i snor indtil stingene skal fjernes – kun korte ture.
Katte bør ikke lukkes ud før stingene skal fjernes, og i alle tilfælde tidligst 3-4 dage efter bedøvelse
En eventuel krave/forbinding skal blive på dyret !! Hvis dyret har problemer med at acceptere kraven, så lad den opholde sig i et rum, hvor den ikke kan komme til skade (eller inventaret kan blive ødelagt). Lad den blive der (under opsyn) i mindst en times tid, herefter vil de fleste have accepteret kraven. Hvis dyret får muligheden for at klø/bide i operationssåret bare få minutter, kan voldsomme skader opstå, der vil bevirke at dyret skal tilbringe 2-3 uger med kraven i stedet for blot en uge.
Hold øje med operationssåret, opstår der rødme, hævelse, flåd eller lugt, så kontakt os. Check operationssåret – så du kan opdage eventuelle ændringer.
Forbindinger:
Er der anlagt en forbinding – specielt hvis der er tale om en ekstremitet (f.eks. et ben) bør du være opmærksom på, at en sådan forbinding kan være anlagt for stramt. Hvis der opstår et eller flere af følgende symptomer, bør du kontakte os:
Stingene fjernes 10-12 dage efter operationen.
Hvis din hund er stambogsført og du forventer at stambogsføre hvalpene, så husk at få informationer om eventuelle avlsrestriktioner, således at relevante undersøgelser kan udføres før en evt. løbetid. (F. eks. Hoftefotografering til kennelklubben mv. ) Derved undgår man f. eks. at påvirke hunden med bedøvelse lige før en drægtighed påbegyndes.
En hund kommer i løbetid gennemsnitlig hver 6-8 mdr. Løbetiden varer som regel ca. 3 uger, og tæven er højløbsk på et tidspunkt i den midterste uge. (ofte dag 10-14).
Man kan bestemme tidspunktet nøjagtigt vha. blodprøver udtaget første gang ca. dag 8 i løbetiden.
Andre metoder er udtagelse af skrab fra skeden, eller man kan holde øje med skedeflåddets farve, som ofte vil skifte fra blodigt til strågult flåd, når tæven er højløbsk. Ved at betragte livmoderhalsen gennem et otoscop kan man ligeledes få en ide om hvornår parring bør ske.
Derudover kan tævens adfærd give en ide om tidspunktet – hunden står stille for hanhunde, og fører halen til side. (Dette kan også simuleres ved at røre ved hundens bagpart).
Sørg for at hunden er regelret vaccineret (helst før løbetiden indtræder), og evt. ormebehandlet (ligeledes før løbetid), spørg dyrlægen om det enkelte tilfælde.
En naturlig parring er at foretrække, insemination bør kun foregå såfremt særlige forhold gør det nødvendigt.
Undgå for meget stress i forbindelse med parring. (nødvendig transport kan i nogle tilfælde desværre medføre stress for især tævehunden).
Lad han og hunhund se hinanden an under frie forhold – med opsyn. (Selv om en tæve er højløbsk vil hunden ikke nødvendigvis acceptere hanhunden.) Såfremt tæven ikke er klar til parring, så lad ikke hundene blive sammen for længe, det kan trætte dem begge.
En normal parring medfører at hundene ”hænger sammen” i 20-30 min, de skal lades i fred under seancen.
Husk at skrive datoen for parringen/parringerne ned til senere beregning af fødselstidspunktet.
Det er en god ide at fodre tæven med hvalpefoder når hun er ca. 1 mdr henne i drægtigheden, samt så længe hun ammer. Hvalpefoder tilbydes hvalpene i 3 – 4 ugers alderen, i blended opblødt tilstand. Her gives den første ormekur.
Hav evt. mælkeerstatning parat til svækkede hvalpe.
Drægtighedens længde er ca 63 dage (+/- 2 døgn). Det kan være en god ide at måle tævens temperatur den sidste uges tid før forventet fødsel, temperaturen falder nemlig ca. 1 grad når der er 1-2 døgn tilbage før fødsel.
Tæven kan udvikle opblokningsuro, (kan ikke finde hvile, skraber tæpper osv.) ca. 1 døgn før den egentlige fødsel går i gang. Det er en god ide tidligt i drægtigheden at lave en god stor fødekasse, evt. med aftagelig indgang, således at tæven kan vænne sig til at opholde sig der, før fødslen.
Kom aviser i kassen inden fødslen.
Tæven må ikke have afgang af fostervand (grønsort er den normale farve), eller have egentlige veer i mere end 2-3 timer uden at der fødes en hvalp, hver hvalp fødes med ca. ½ op til 2-3 timers mellemrum.
Hold øje med om tæven selv fjerner fosterhinder fra den nyfødte hvalp, ellers træd til og hjælp.
Husk at holde området hvor hvalpene fødes varmt (og tørt) (26-30 grader).
LAD TÆVEN FØDE I RO OG FRED, OBSERVER TÆVEN EVT. PÅ AFSTAND. (Hvis hunden syntes bedre tilpas ved ens selskab, er det naturligvis også ok.) Undgå gæster de første dage.
Vej hvalpene ved fødslen og i de kommende dage, således at man kan følge med i om de tager normalt på. Et lille vægttab kan ses det første døgn. Det kan være nødvendigt at hjælpe evt. svage hvalpe til at die.
Hjælp med mælkeerstatning, spørg evt. dyrlægen til råds – men modermælk er bedst, hvis der er nok af den !!
Det er godt for små hvalpe at ”se verden” allerede i en tidlig alder. Så når de første uger er gået, og hvalpene er begyndt at interessere sig for omgivelserne er det godt for dem at få nogle gode oplevelser såvel ude som inde, og gerne invitere ”fremmede” mennesker på besøg.
Små hundehvalpe som vokser op ”i køkkenet”, vil ofte udvikle et normalt og sundt forhold til almindelige hjemlige aktiviteter (støvsugeren osv.), og til mennesker.
Er du medlem af Dansk Kennel Klub, har disse en købskontrakt som er et godt udgangspunkt for både sælger og køber – og som ikke medlemmer naturligvis også kan have glæde af.
Har køber ikke haft hund før, er det måske en ide at fortælle lidt om det ansvar, det er at have hund, og om de pligter der følger med glæderne.
Giv gerne noget af det anvendte hvalpefoder med køberen hjem. Såfremt køber ønsker at fodre med et andet hvalpefoder, er det en god ide at lave en gradvis overgang, hvor det ”nye” foder blandes med det ”gamle”. Dette vil forebygge mange diarretilfælde hos de nyflyttede hvalpe.
Oplys køber om hvilke ormekure/vaccination hvalpen har fået. Oplys altid køber om hvilke eventuelle fejl der kan være konstateret (fejlstillede tænder, navlebrok, haleknæk mv.) for at undgå senere misforståelser.
Indenfor et døgn efter parring kan man finde sædceller i skeden – hvis man finder dem er man helt sikker på at en parring har fundet sted. Hvis man ikke finder nogen, kan man desværre IKKE være sikker på at en parring alligevel har fundet sted.
Abortsprøjte kan gives helt op til omkring dag 40 i drægtigheden, men her er der tale om en egentlig abort – og det anbefaler vi ikke. Det bedste er at få foretaget abortsprøjten ca. 1 uge efter parring. Der skal gives to sprøjter med 1 døgns mellemrum. Efterfølgende bør man sikre sig ved en scanning at behandlingen har virket.
Prisen på en abortsprøjte incl. scanninger og medicin kan sagtens løbe op i 2-3000 kr.
Abortsprøjtede hunde kan godt alligevel være drægtige, dog så ofte med reducerede kuld (1 hvalp).
Livmoderbetændelse kan komme efter en abortsprøjte, og der er også andre, men mindre hyppige bivirkninger.
Alternativt kan man vælge at sterilisere så snart løbetiden er slut, men der er øget blødningsrisiko pga. drægtigheden, under operationen.
Når vi anskaffer os vore kæledyr ved vi, at vi med tiden kommer til spørgsmålet om, hvornår en eventuel aflivning skal foretages. Forhåbentlig opnår vi, at have at langt og godt samliv med vores kæledyr. Alligevel kan det ske – også når det gælder unge dyr – at tiden er inde til en værdig og smertefri afslutning, pga. sygdom eller kroniske smerter. Vi har som dyreejere pligt til at give vore dyr den bedste behandling, nogle gange indebærer det, at man må lade dyret aflive. Nogle gange har man god tid til at tage beslutningen i – andre gange står man i en ”her og nu” situation – men det er altid dyrets bedste man bør have for øje.
En aflivning foregår stille og roligt, vi taler med jer om hvad der skal ske, så I er godt forberedt. Nogle ønsker at aflivningen foretages i hjemmet – og såfremt tiden tillader det – hjælper vi meget gerne med det.
Hos os foregår alle aflivninger ved at dyret først får en bedøvende indsprøjtning i lårmuskulaturen, hvorefter der går ca. 10-15 minutter før dyret sover. Dyret kan reagere på denne indsprøjtning, men vi forsøger at gøre det så hurtigt og smertefrit som muligt. Herefter mærker dyret ikke mere.
Når dyret sover foretages en indsprøjtning med et kraftigt sovemiddel, hvorefter dyrets vejrtrækning og hjeteaktivitet ophører indenfor få minutter, uden ubehag for dyret. Det kan forekomme krampelignende bevægelser som kan virke voldsomme, men dyret mærker intet.
Vi forstår naturligvis, hvis nogle ejere ikke har lyst til at overvære aflivningen – men vi beder dog gerne om, at man bliver hos dyret indtil det sover – og selvfølgelig må man også være hos dyret til det sidste. Vi er vandt til at foretage aflivninger – og vi har fuld forståelse for at følelserne kan komme op i ejeren (og af og til i dyrlægen) – så vær ikke bange for at fælde en tåre – der er kun naturligt.
Efter aflivningen skal man tage stilling til, hvad der skal ske med dyret. Vi tilbyder at sørge for kremering – der er også mulighed for at få en urne hjem til begravelse.
Danmark har vi en lang tradition for restriktiv lovgivning med hensyn til medicin.
Lovgivningen skal være med til at sikre, at vi alle lang tid fremover har effektive midler til behandling af infektioner – såvel bakterielle som parasitære (orm)- hos både vores husdyr og os selv.
Vi kan godt forstå at det i nogle tilfælde kan virke lidt omstændigt – men reglerne er egentlig til for alles skyld – og har bevirket at vi hidtil her i landet, kun har set få problemer med resistens.
Lovgivningen kræver således, at dyrlægen skal tilse dyret og stille en diagnose før medicin kan blive ordineret. Myndighederne fører kontrol med ordinering af medicin, og overtrædelser af lovgivningen bliver straffet. Det er derfor ikke muligt at få udleveret medicin uden en forudgående konsultation